MINE TANKER

…. hmmm ….. Kender I det, man har så mange tanker inde i hovedet at man slet ikke ved hvor man skal starte henne… Hvad skal jeg efter min barsel ender? Når jeg nogensinde mit mål mht til min slankekur?

Til jer der ikke ved det har jeg faktisk ikke noget job. Er i klar over hvor nederen det er for mig at sige. Jeg har fandeme aldrig nogensinde før ikke haft en arbejde. Jeg har arbejdet siden jeg var 13 og har under min uddannelse også arbejdet. Jeg var så også for ung til at modtage SU dengang, men ville så have arbejdet alligevel. Min barsel slutter d. 11.01.14, så jeg skal igang med at søge arbejde her om en lille mdr’s tid. Jeg er kontor uddannet, men har dog mange andre planer med mit liv. Som om det at skulle side på et kontor resten af mit liv, ikke helt er mit rette element – selvom jeg nød mit tidligere arbejde som Salgs Supporter. Jeg elsker at have med mennekser/kunder at gøre og elsker at yde en god service over for folk. Jeg er ekstrem perfektionistisk og ALT skal være korrekt. Nogle gange bider det mig lidt i røven at være sådan, men jeg vil hellere lige bruge 2 min ekstra på fx at læse en mail igennem end at få sendt noget volapyk afsted. Nu skal det jo ikke lyde som en ansøgning det her, haha – og grunden til jeg ikke har det arbejde længere er en laaang historie, som I alligevel ikke gider at hører 🙂

Mit mål, ja det er jo 60 kilo. 9 kilo to go!!!!! Når jeg det? Har ikke sat nogen tid på mit mål, så får jeg stress og jeg vil gerne engang imellem kunne æde lige det jeg har lyst til. Synes at min nye livsstil fungere rigtig godt, og jeg elsker dem måde man lever på med LCHF. Jeg elsker at komme til træning og komme lidt væk fra baby, grød og bleer.

Jeg prøvede igår at sætte 2 billeder sammen – der er præcis 4 mdr imellem og hold nu op, der er fandeme sket meget med min krop på de 4 mdr. Jeg er på ingen måde tilfreds, bliver man egentlig nogensinde tilfreds ? Men ved I hvad, JEG ER GLAD ! Jeg er glad for mit liv, glad for min dejlige datter, min elskede kæreste, min dejlige familie og ikke mindst mine vidunderlige veninder. Vi har alle sammen nogle øv dage engang imellem, og det skal der også være plads til. De dage hvor man synes man ser enormt fed ud, de dage hvor man vitterligt føler sig grim – Uhh jeg hader de dage. Men heldigvis for mit vedkommende er der flest dage hvor jeg er totalt i balance og føler mig smuk. Og ved I hvad, det er den bedste følelse. Så kan de ekstra kilo hoppe i havet og mine bryster flad og lap tage sig en lille snak omkring hvor store de engang bliver 🙂

Når dette var så et indlæg og alt og ingenting – imorgen truer en ny dag hvor Isabell og jeg skal prøve noget nyt. Mere om det imorgen … Sov godt derude.. Hej hej 🙂

Fotografi Den Kl - Mine Tanker

ommentar

Smid en Kommentar

Navigate