Igår modtog jeg et opkald som endnu engang fik mig til at tænke over hvor skrøbeligt livet er. Hvor meget vi egentlig skal værdsætte hvert et sekund af det. Værdsætte det vi har kært og nært , fortælle de mennesker vi elsker at vi elsker dem. Det hele kan være slut lige om lidt, og det er fandeme ligegyldigt om du er ung eller gammel.
Indholdet af opkaldet holder jeg for mig selv – men priser mig lykkelig for at der ikke skete mere og at personen er i god behold. Jeg blev mega forskrækket og tanken om at skulle have mistet denne person kan jeg ikke bære. Du ved selv hvem du er, du er i mine tanker og jeg elsker dig!
