Imorges sad jeg og hyggede med Isabell som jeg gør hver morgen. Pludselig blev jeg ramt af en tåre strøm. Blev fyldt op med kærlighed, ikke fordi jeg ikke er det hver dag – men det var sådan en underlig følelse. Hold nu op hvor jeg elsker hende. Tror det var en kombi af kærlighed og frygt der ramte mig på samme tid. Tanken om at skulle miste hende gør mig helt dårlig, så dårlig at jeg får en klump i maven af at tænke på det. Man skal heller ikke tænke på sådan noget, men tanken strejfer en engang imellem.. Gud forbyde alle at skulle miste børn!
Den kærlighed man har til sit barn/børn er så ubeskrivelig – livet giver virkelig først mening nu efter jeg har fået hende. Jeg elsker hende uendeligt. Før jeg fik hende kunne man på en måde godt sætte sig ind i hvordan andre forældre havde det, og så alligevel ikke. Den følelse kan KUN komme frem når man selv har oplevet det.
ISABELL LOUISE, du er min stjerne og jeg elsker dig over alt på denne jord. Glæder mig så meget til livet sammen med dig! Glæder mig til at se dig vokse op, til at give dig søskende på et tidspunkt og give dig ubetinget kærlighed fra både din Far og jeg.
Idag bliver du 5 mdr og ja tiden går så fandens stærkt ! Jeg husker og prøver at nyde hvert et sekund af min tid sammen med dig!
