Vi har en dåbskjole i min familie det går ca 30 år tilbage, det er ikke så forfærdelig lang tid – men den går forhåbenligt videre rigtig rigtig mange år endnu.
Det er min mormor der selv har syet den og den første der blev dødt i den er min granfætter, hvorefter jeg blev, min fætter, kusine, bror og så min anden kusine.
Og nu er det Isabell’s tur.
Alle vores navne er broderet indeni den og selv Isabell’s gudmor har haft den på til hendes dåb.
Isabell skulle prøve den idag, og hun kan godt passe den.. Pyha ! Nu skal hendes navn bare broderes færdigt og så skal den vist lige en tur til rens.
Hun er da bedårende.. 🙂