Første dag!

Til jer der ikke følger mig på Instagram (følg med HER) ved heller ikke at første dag i mit “nye” liv startede igår. Jeg er nu udstyret med kostplan og har fulgt den nu i 2 dage. Den er lavet specielt til mig og med henblik på at jeg stadig ammer. Her er hvad jeg indtog igår:

Har været på farten det meste af dagen så har ikke fået taget nogle billeder idag.

Igår tænkte jeg flere gange, skal jeg ikke bare droppe det her. NEJ GU FANDEN SKAL JEG EJ! Nu skal jeg fandme en gang for alle få den krop jeg vil (kan) have!! Jeg har til tider på disse 2 dage følt mig desorienteret – tænker det må være sukker afvænningen der er på spil.

Imorgen skal jeg vejes med sådan en specielt vægt der kan måle alt mulig smart. Er meget spændt på min bodyage og håber ikke den er helt fucket , så tror jeg at jeg bliver en anelse ked af det!

Har her til aften googlet før/efter billeder og det giver lige en masse motivation. Kan de, kan JEG også! Håber I vil følge mit forløb og komme med opmuntrende kommentarer , så bliver jeg så glad.

Livet er skrøbeligt ..

Igår modtog jeg et opkald som endnu engang fik mig til at tænke over hvor skrøbeligt livet er. Hvor meget vi egentlig skal værdsætte hvert et sekund af det. Værdsætte det vi har kært og nært , fortælle de mennesker vi elsker at vi elsker dem. Det hele kan være slut lige om lidt, og det er fandeme ligegyldigt om du er ung eller gammel.

Indholdet af opkaldet holder jeg for mig selv – men priser mig lykkelig for at der ikke skete mere og at personen er i god behold. Jeg blev mega forskrækket og tanken om at skulle have mistet denne person kan jeg ikke bære. Du ved selv hvem du er, du er i mine tanker og jeg elsker dig!

(null)

Tag en pille og det stopper……

Jeg undre mig tit over forskellige ting og må da indrømme at nogle ting kan jeg overhovedet ikke sætte mig ind i og bliver måske til tider en smule forarget .. Men så prøver jeg at sætte mig ind i folks tanker og hører på deres argumenter.
Jeg talte nemlig med en for noget tid siden – hvordan vi lige kom ind på det emnet kan jeg ikke helt huske, men det var nok bare en del af den baby/fødsel/børne snak vi havde gang i.
Personen som I snart regner ud er en pige, fortæller mig at hun valgte amning fra. Og så sad jeg med åben mund og polypper og tænker “HVORFOR”?
Uviden omkring fravælgelse, spørg jeg hvordan man så stopper at mælken løber til. Der får man så bare en pille. EN PILLE!
Men hvorfor dog vælge noget så normalt som at fodre sit eget barn fra. Fordommene og uforstående tanker fyldte mit hovede – og jeg forstod det virkelig ikke.
Ja jeg ammede kun 2 1/2 måned, da jeg fik bryst betændelse og det gik så langsomt i stå efterfølgende – hvilket jeg var utrolig ked af. Men jeg gav det da det mindste et forsøg og den kontakt jeg havde med Isabell ville jeg ikke have haft undværet …
Men pigen her fortæller mig så at imens hun så gav flaske det første stykke tid, var det stadig hud mod hud, så de fik den kontant som jeg fik ved “rigtig” amning. Fedt tænkte jeg.. Hun spørg også altid på cafeer, restauranter osv om man må amme – for for hende er amning fuldstændig det samme som flaske. Grundet til hun valgte det fra var at bryster for hende var meget seksuelt og noget hendes kæreste og hende havde sammen .. Den følelse kan jeg ikke helt sætte mig ind i.

Hun fortalte samtidig at de på hospitalet prøver at tale folk fra at fravælge det, hvilket jeg egentlig godt kan forstå – men ja hvis man er standhaftig og står ved sin belastning får man så denne pille.

Min point med dette indlæg er at ja vi er alle sammen forskellige og jeg kunne på ingen måde forstå valget da hun først fortalte mig det, og jeg ville stadig ikke have forstået det hvis min nysgerrighed havde holdt mund. Så åben munden folkens og spørg hvis noget undre jer , og det er okay at være uenige .. Så er man bare enige om at være uenige .. 🙂

Min holdning til amning er dog stadig den samme at jeg personligt aldrig ville vælge det fra – men efter snakken vi havde forstod jeg bedre hendes valg.

20131205-234744.jpg