Idag var første dag vi mødtes i mødregruppen – vi er “desværre” kun 4 da en sprang fra før vi overhovedet er kommet i gang. Vi var så kun 3 idag, da den sidste var blevet forhindret. De var super søde og meget snak salige – og vi bor meget tæt på hinanden allesammen. Den ene på vejen parallelt med vores, og jeg havde aldrig set hende før. Vi mødes igen på onsdag, og første gang er ved mig. Har forsikret dem om min diæt men derfor kan jeg jo stadig godt diske op med en bolle eller to til dem☺️
FØLG MED PÅ INSTAGRAM HER – ELLER MIN LIKE SIDE PÅ FACEBOOK VED AT TRYKKE HER !
Jeg havde lykkelig glemt hvor hårdt det er at være oppe om natten og ikke få særlig meget sammenhængende søvn!
Jeg har altid haft et godt sovehjerte, så synes virkelig det er unfair at Theo ikk er sådan en baby der bare sover igennem. Han er noget af en natteravn, vågnet oftere om natten end om dagen. Pænt irriterende!
Jeg kan ikke lade hver med at tænke på de par der vælger bevidst at få børn sent. Sådan slut 30’erne start 40’erne – det bliver KUN hårdere med årene! Jeg ville ikke kunne magte det!
Fordelingen herhjemme er heldigvis sådan uden vi sådan rigtig har talt om det, men Anders er primært på Isabell og mig på Theo. Anders kan alligevel ikke bidrage med noget om natten.
Kan ikke huske hvornår jeg sidst har gået en ordentlig tur – så idag pakkede vi Theo i barnevognen og gik en tur ned til Solrød centret. Vejret var ikke noget at råbe hurra for og dækkende på vognen var selvfølgelig flade. Den har sku stået stille for længe. Så vi måtte lige et smut forbi cykelsmeden og pumpe dækkene.
Det var dejligt med noget luft og lidt motion i stængerne 🙂
Fuck satan i helevede det er ikke for børn!! Ej nej nej hvor gør det ondt.
Ja til jer der ikke ved det så får man efter veer og de bliver værre og værre for hvert barn man får. Mine var dog lige så slemme sidst grundet jeg fik så meget medicin grundet mit enorme blodtab.
Men det der sker er at livmoderen trækker sig sammen og det gør nuller naller. Det postive er jo at det er godt den trækker sig sammen og kommer tilbage til normal størrelse .. Når man ammer sendes der et stof til hjernen om at nu skal den trække sig sammen.
Igår havde jeg to omgange efter amning… Omgange hvor jeg vitterligt lå og hylede og rokkede frem og tilbage i sengen – smerterne var så voldsomme. Ej hvor er det ubehageligt ! Så til jer der tror smerterne er over efter fødslen kan godt tro om igen ..
Der venter dage med ømme bryster, ømme brystvorter, efterveer og ømt skræv !! Så I forberedt 🙂
Igår havde vi besøg af sundhedsplejersken. Lillemanden havde tabt sig fra 4208 til 3980. De må tabe sig ca 10% af deres fødsels vægt inden mælken løber til. Så det var helt fint det han havde tabt.
Hun kommer allerde igen om en uge – spændt på at se hvad han vejer der nu når der er kommet gang i mælkeproduktionen 🙂
Min mælk den løb rigtig til søndag nat så jeg kunne endelig give Theo en ordentlig omgang mad. Hvilket var rigtig rart… Men mandag aften begyndte jeg at blive lidt bekymret for ham. Han havde stort set sovet hele dagen, ikke vågnet af sig selv og ville have mad. Han vågnede kun hvis jeg skulle skifte ham eller lignende. Så synes han var lidt sløv, i og med at han også er lidt gul i huden og i det hvide inde i øjnene (gulsot) – blev jeg mere bekymret.
Hospitalet havde givet mig en seddel med hjem med nogle forskellige telefon numre, hvorpå man kunne ringe de 7 næste dage efter fødslen. Tror jeg sammenlagt har ringe op 50 gange til de forskellige numre, INGEN TOG DEN FUCKING TELEFON!!!!!! Til sidste ringede jeg til fødegangen, der ved man i det mindste at de tager telefonen. Hende jeg talte med kunne selvfølgelig ikke hjælpe mig, hun henviste til at jeg blev ved med at prøve at ringe – men en blodprøve ville hun nok mene han skulle have taget.
Jeg forsatte med at ringe – UDEN HELD. Virkelig for dårligt at de give en nogle tlf numre og så er der fucking ingen der tager de forbandede telefoner.
Lige pludselig blev han sådan lidt lilla rundt om munden – så blev jeg først bange og bekymret. Ringede til vagtlægen og vi fik en tid. Han var da fuldstændig blanket af den læge, anede absolut ingenting om babyer. Han sagde vi skulle kører ud til hvidovre og han ville ringe og sige at vi kom. Jaja prøv du bare at få fat på dem. Vi kørte derud og de vidste selvfølgelig ikke at vi kom. Sygeplejersken jeg talte med mente at han så helt fin ud, og da de som regel godt kan blive gule på 4-5 dagen – var hun ikke bekymret. Men kender I det, nu ville jeg sku have det tjekket. Kunne ikke få ro i mit sind før.
De havde ikke tid til at tage en blodprøve på ham – TYPISK. Kl var 22.30 – og de henviste os til at komme tilbage kl 2 om natten eller kl 8 morgenen efter. Valgte kl 2 så jeg kunne få det overstået og forhåbenligt ro i mit sind. Min bror tog heldigvis med mig så jeg ikke skulle kører alene. Der var dejligt at han gad det.
Kl 2.40 kom de endelig og tog den prøve og vi kørte hjem igen.
Kl 8.30 ringede de og sagde at hans tal var fine, han har gulsot i sig men ikke noget der var behandlings værdigt. Dog skal han når han er 14 dage gammel være blevet til en bleg baby 🙂
Puha jeg havde lykkelig glemt hvor bekymrende det er at have sådan en lille størrelse. Lige på det punkt dur jeg slet ikke til at have børn!!
Hold nu op, aldrig har jeg været ude for noget lignende ! Jeg har virkelig op til fødslen været skrækslagene for at man ikke ville nå på hospitalet , at man ville ende med at føde i hjemmet eller i bilen. Sådan gik det dog ikke, men tæt på.
Forløbet: Ca kl 4 om natten startede mine veer. Alle der har født før inklusiv mig selv siger “Du ikke i tvivl når du først har veer”. De ord må jeg æde i mig igen, for jeg har godt nok været i tvivl nogle gange efterhånden. Grundet min lænd har været så fucket under denne graviditet, har jeg flere gange tænkt – “Er det nu”? “Eller er det bare fordi smerten i lænden ulmer op”? Men som sagt startede de kl 4, og ja jeg var i tvivl .. Kunne ikke rigtig ligge ordentlig , ligemeget hvordan jeg lå gjorde det ondt. Min mave spændte sig helt op, men det gjorde maven også ved plukveer ?!? .. Jeg prøvede sådan halvt vågen/halvt i søvne at tage tid på det jeg endnu ikke vidste om var rigtige veer. Der var ikke rigtig nogen råd tråd i dem, og ender så med at falde i søvn. For da jeg vågner har jeg alligvel næsten sovet halvenden time, kunne jeg se på stopuret jeg ikke havde fået slukket. Jeg begynder at få ondt igen og kl er nu 7. Isabell vågner og Anders gør hende klar og kører hende afsted i dagplejen. Fra han kører ved 8 tiden til han er hjemme kort tid efter, har veerne som jeg ikke længere er i tvivl om er veer, taget godt til! Vi får ringet til hospitalet og de siger jeg skal komme ind. På den korte tid samtalen varer, når jeg at få 2 veer. Lige som jeg lægger røret på, kan jeg mærke noget der kommer ud. Første tanken “VANDET ER GÅET”! Men nej, blod! Bliver rimelig panisk og tænker bare “Fuck fuck fuck”. Ved godt at man kan plet bløde – meeeen det synes jeg ikke lige det var.
Ringer hospitalet op igen med info om at jeg er nr 2 i køen! WTF!!!! Når afsted med os imens jeg venter hænger jeg nærmest i panik håndtaget i loftet hele vejen derind. Det gør virkelig ondt nu. Kommer endelig igennem og fortæller om blodet – de henviser os til at kører hen til akutmodtagelsen ved skadestuen, her vil der komme en jordemoder ud og tage imod mig.
Anders sætter mig af ved indgangen og kører hen og parkere bilen. Jeg får selvfølgelig en ve lige der udenfor indgangen og må bare kaste mig op af væggen og sige underlige lyde, alt imens folk kommer ud og kigger underligt på mig. Eller det formoder jeg at de gjorde, for jeg kiggede ikke på dem 🙂 En person henvender sig og spørg om det er mig der er Charlotte, yes yees det mig. Det var min jordemoder Louise. Hun fik hentet en rullestol hun kunne køre mig i, da jeg næsten ikke kunne gå.
Min kusine Katrina skulle med til fødslen, hun var også med ved Isabell’s. Jeg havde ringet til hende 8.30 kan jeg se på min opkalds liste hvor jeg informere hende om at jeg har veer – i mit hovede ville der jo nok gå noget tid inden vi skulle på hospitalet. Men men Kl 9.07 sender jeg en SMS fra bilen hvor jeg skriver “Hospital nu”.
Louise får kørt mig ind på en fødestue og jeg skal undersøges for at se hvor mange cm jeg er åben. Hun vil have at jeg skal ligge på ryggen på den der briks halløj, det kan jeg bare på ingen måde. Det gør alt for ondt i min lænd. Jeg kommer hurtig op på fire og der bliver jeg stående. Hun mærker og konstatere at jeg er 8-9 cm åben. “Han er ude indenfor en halv time” siger hun. Som om tænker jeg bare.. (Isabell’s fødsel tog 16 timer)..
Jeg bemærker godt at Katrina kommer og hendes opgave var selvfølgelig det at være der, men også at tage billeder. Jeg får i kampens hede set at hun IKKE står med kameraet. Jeg får sagt at hun skal tage billeder. “Jamen jeg vidste ikke om du ville have det når du står sådan der” siger hun. KOM IGANG, jeg ved sguda ikke på forhånd hvordan jeg står – men billeder skal jeg have 🙂 Louise får sagt at det var da alligevel rimelig overskuds agtigt af mig, haha.
Når men fra jeg sætter mine ben inde på den fødestue går der ca 20 min så har jeg født !!! HOLLY shiit det gik stærkt !! Efter min mening en smule for stærkt, det var som om “at kroppen ikke kunne nå at vende sig til smerten”. Så det gjorde lorte fucker sindsyge ondt !!! Kan slet ikke beskrive hvor ondt det gjorde. Til jer der har fulgt med længe ved også hvordan det gik ved min sidste fødsel (Hvis ikke, læs mere her) – så alt det var der jo også taget højde for mht at jeg kunne miste blod igen osv. Men dengang gik det i et tempo der var overskueligt – så da jeg endelig fik lov at presse Isabell ud, så følte jeg at det var helt rart at kunne gøre noget med de veer, fremfor bare at tage imod smerten. Hvorimod den her fødsel kunne hverken min krop eller psyke følge med. Jeg bandede, svovlede og skreg som en sindsyg!! Det var så ubehageligt.. Louise sagde til mig på et tidspunkt, at jeg virkelig blev nødt til at bruge min energi på af presse og ikke på at sige SÅ meget lyd. Tænkte bare du lukker bare, det gør så lorte ondt det her. Men hun havde jo ret, kunne tydeligt mærke forskel fra at presse med og uden lyd.
Jeg fødte på alle fire kl 9.52 – en dejlig velskabt dreng på 4208g og 54 cm lang. Sikke en lettelse at få ham op til mig efter sådan en omgang.
Alt endte godt trods de sindsygeste smerter, frygt og bekymringer for hvordan det hele skulle gå. Anders sagde til mig efter det var overstået om man virkelig behøvede af bande SÅ meget !! Haha JAA!! Du sku prøve at lægge der mann.
Vi kom hjem samme dag. Min mor havde sørget for Isabell og vi var så spændte på hvordan hun ville tage imod ham. Det gik over alt forventning .. Hun var helt vild og sagde bare “Baby, baby, baby, baby”!
