Vi har idag besøgt min Farfar på plejehjemmet .. Min farfar har fødselsdag nytårs aften, så vi plejer altid at besøge ham der alle sammen. Men da vi som sagt skal holde nytår i år vil det blive alt for presset for os, så derfor blev det idag.
Til jer der ikke ved det er min Farfar desværre blevet ramt af den forfærdelig sygdom demens. Og jeg er stadig meget i tvivl om han overhovedet ved hvem jeg er længere. Det virkelig trist. Han hygger sig når vi er der, men lige så snart vi er trådt ud af døren – har han glemt at vi overhovede har været der.
Har altid en underlig følelse i kroppen når jeg har været og besøge ham. Har tænkt over helt at stoppe med at komme der, fordi jeg bliver så ked af det. Men selvom han glemmer det hele 2 sek efter vi er væk, så har man alligevel været med til at give ham nogle hyggelige timer. Har været ude for at han bare er helt fjern når man kommer, når han er sådan bliver jeg virkelig ked af det. Idag var en okay dag, han var træt – men vi fik grint, smilet og hygget. God fødselsdag og godt nytår Farfar <3 Jeg elsker dig og håber du har det godt - trods det hele.